
GÆSTER

2. - 8. MAJ 2019
GÆSTER

2. - 8. MAJ 2019
FRA BIG BANG TIL FACEBOOK
OM
FORESTILLINGEN
FRA KLASSELOKALE TIL LEVENDE TEATER
Forestil dig at du er 13 år, du er mødt op til fysik-kemitime - kl. er 8.00. Din lærer Jørgen taler ved tavlen, i det fjerne hører du, at temaet er Big Bang. Idet du skal til at tjekke din nyhedsside på Facebook, og Jørgen skal til at fortælle om hvordan det hele begyndte, slukkes lyset. Jørgens stemme afløses af stilhed - totalt mørke, før en fremmed kvindestemme fortæller dig, at der for 13,7 milliarder år siden fandtes intet! Pludselig forvandler det velkendte fysiklokale sig til begyndelsen på det univers, vi kender i dag.
IDENTITETSKRISE OG BIG BANG
FRA BIG BANG TIL FACEBOOK er en overraskelsesforestilling, der tager udgangspunkt i en almindelig fysik/kemitime. Eleverne tror at en almindelig undervisningstime skal begynde, men kastes totalt uforberedte ind i et teaterunivers.
Med et “Big Bang” sættes forestillingen i gang, og eleverne møder vores heltinde Sofie. En ung kvinde der i opgør med tidligere tiders fiaskoer i fysik/kemilokalet har planlagt at holde det ultimative foredrag om alt fra universets skabelse til vores højteknologiske samfund.
Det kan afsløres at ikke alt går som planlagt, men at Sofie på sin rejse og i sit foredrag blandt andet får “bagt” et univers, sunget det periodiske system, skypet med Newton og sammen med Niels Bohr får instrueret en kærlighedsscene mellem to atomer. Alt sammen i en søgen efter at forstå det HELE.
Forestillingen er blevet udarbejdet i en kunstnerisk devisingproces i samarbejde med fysiklærere, forskere ved Niels Bohr Instituttet og elever i udskolingen.
UNDERVISNINGSMATERIALE
I Teater Uden Vægge udvikler vi undervisningsmaterialer alle vores forestillinger.
Vores undervisningsmateriale er gratis og kan downloades HER.
.
OMTALE

Hey. Har lige haft en fantastisk oplevelse med 2 (to) 8. klasser og forestillingen "Fra Big Bang til Facebook" ... Den havde alt det man kunne håbe på ... Har du brug for at høre om elever, læreres og skolen reaktioner - og sindsygt gode anmeldelser kan du kontakte mig på 2533 7019 ... Kæft det var godt!
Peter Nielsen
Tommerup Skole

Holmen og Vea har fundet måder at billedliggøre og at gestalte med teatralske midler – at forenkle uden at banalisere – en del komplicerede faktorer i fysikkens verden, så man føler en slags ny - ja, til og med forbløffende - fortrolighed med dem... Forestillingen 'Fra Big Bang til Facebook' fungerer strålende både som alternativ undervisning og som teater.
Janken Varden
Teateravisen
PRAKTISK
UNDERVISNINGSMATERIALE DEL 1
UNDERVISNINGSMATERIALE DEL 2
PRIS EKSKL. MOMS
8 000,- VED 70 PUBLIKUM // 12 500,- FOR TO FORESTILLINGER
REFUSION
GODKENDT - 50% AF PRISEN REFUNDERES
MÅLGRUPPE
FRA 12 ÅR
VARIGHED
50 MIN
SPILLEAREAL
5 X 2 X 2,5 (B X D X H) EKSKL. PUBLIKUM
OPSTILLING
120 MIN
NEDTAGNING
30 MIN
MANUSKRIPT
HENRIK HOLMEN & SOFIE ANCHER VEA
INSTRUKTØR
HENRIK HOLMEN
MEDVIRKENDE
LÆRKE ENGELBRECHT & HENRIK HOLMEN
GALLERI
![]() ÆgWeb | ![]() SpotWeb |
---|---|
![]() RedTiger | ![]() NewtonWeb |
![]() KysWeb | ![]() FlirtWeb |
![]() Henrik | ![]() ActionWeb |
![]() BIGBANG-forside |